Senest i 2020 skal den danske befolkning være bekendt med de værdier, der knytter sig til biologisk mangfoldighed. Sådan lyder det første delmål i FN’s biodiversitetsaftale, som Danmark i 2010 forpligtede sig til at følge. Men flere faktorer peger nu på, at Danmark er langt fra målet. ”Hvis vi skal løse biodiversitetskrisen, så kræver det politisk handling”, siger seniorforsker ved Institut for Bioscience Rasmus Ejrnæs. Han bakkes op af naturorganisationer.

Af: Mads Vestergaard og Anders Stubbe

Oprindeligt skulle den såkaldte Aichi-aftale være nået i 2010. Danmark havde sammen med 189 andre lande i 1992 forpligtet sig til 20 delmål, der skulle styrke den drastisk faldende biodiversitet. Forskere og andre eksperter havde i flere år advaret om, at flere arter var uddøde og at andre var på vej til at forsvinde. Men 2010 måtte landene erkende, at de ikke var kommet i mål med aftalen. Derfor besluttede regeringsledere fra hele verden at udskyde aftalen til 2020. 

Fakta: Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet bruges til at beskrive et flertal af forskellige arter på et bestemt sted. Altså en mangfoldighed af levende dyr og planter, i et givent miljø eller økosystem. Det kan være et gammelt træ, hvor der lever ugler i trækronerne, svampe op langs stammen og en ræv i en hule ved rødderne. Jo flere forskellige arter i et miljø, jo bedre er biodiversiteten.

For at sikre en større biodiversitet er det afgørende, at befolkningen ved, hvad biodiversitet rent faktisk er. Derfor lyder det første delmål, at danskerne senest i 2020 skal være bekendt med de værdier, der knytter sig til biologisk mangfoldighed. Men flere faktorer peger på, at det endnu ikke er lykkedes danske politikere at komme i mål med den del af aftalen. 

Fakta: Aichi-aftalen – delmål 1

Senest i 2020 er befolkningen bekendt med de værdier, der knytter sig til biologisk mangfoldighed og de skridt de kan tage for at beskytte og udnytte biodiversitet bæredygtigt.

Kilde: FN

Kun 32 procent af danskerne ved, hvad begrebet biodiversitet dækker over, viser en undersøgelse offentliggjort af EU i maj 2019 med over 27.000 adspurgte europæere. Sammenligner man med vores naboland Sverige, ved hele 73 procent af svenskerne, hvad biodiversitet betyder. 

Ekspert: Biodiversitetskrisen kræver politisk handling

Når den danske befolkning ved så forholdsvist lidt om biodiversitet, så skyldes det, at politikerne har svigtet deres opgave, siger seniorforsker ved Institut for Bioscience Rasmus Ejrnæs. Han mener, at skiftende regeringer har ignoreret at opfylde delmål 1 af Aichi-aftalen.

 ”Hvis man skal løse biodiversitetskrisen, kræver det politiske handlinger,” siger Rasmus Ejrnæs.

Ifølge Rasmus Ejrnæs er det altafgørende, at politikerne sætter biodiversitet på dagsordenen, så befolkningen får en forståelse for, hvor vigtigt det er. Bliver der ikke gjort noget ved problemet, forudser han, at fremtiden byder på en mere kedelig natur, end den vi har i dag.

Han opfordrer derfor politikerne til at tage ansvar og sikre, at den danske befolknings bevidsthed om biodiversiteten bliver større. “Sådan at vi måske fremover kan møde et vildsvin med unger, eller se en spætte der bor i et gammelt dødt træ. Måske kan man endda risikere at møde en ulv”, siger Rasmus Ejrnæs. 

“Danskerne er dem, der ved allermindst i EU”

Morten D.D. Hansen der er biolog og museumsdirektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus mener ligesom Rasmus Ejrnæs, at befolkningen er langt fra at kende til de værdier, der knytter sig til biologisk mangfoldighed. “Jeg tror, at vi ser konsekvenserne lige nu,  danskerne er dem, der ved allermindst i nærmest hele EU.”

Ifølge Morten D. D. Hansen skyldes dette blandt andet en sløj naturforvaltning fra politisk side. Politikerne har, ifølge ham, ikke haft nok interesse i at sætte fokus på biodiversitet, og dermed har de ikke kunnet oplyse befolkningen tilstrækkeligt.

“Grunden til at vi ligger så dårligt i EU, skyldes en elendig naturpolitik og naturforvaltning. Det går ud over sjældne arter, som sommerfugle, bier og fugle. Vi bliver nødt til at understrege, at det først og fremmest er politikernes ansvar det her, eller i hvert fald et politisk spørgsmål.”

Uanset forklaringen, så er det beklageligt, at så få i Danmark ved, hvad begrebet biodiversitet dækker over, lyder det fra organisationen Verdens Skove. Her slår biolog Karsten Thomsen fast, at Danmark, når det kommer til biodiversitet sakker bagefter andre lande. Han mener, at Danmark skal kigge mod vores nabolande for at opnå delmål 1 af Aichi-aftalen.

“Sammenlignet med alle vores nabolande, så er det meget lidt, Danmark gør. Indtil for cirka 30 år siden, var det en udbredt opfattelse i verden, at Danmark var bedre end andre lande. Vi havde verdens bedste naturbeskyttelse, men på det område har vi stort set ingenting at prale af længere.”

Fakta: Biodiversitetskrise

– Eksperter har i flere år advaret om, at den danske biodiversitet er i krise. Mere end tusind arter er truede i Danmark.

– Vilde bier og sommerfugle er i kraftig tilbagegang.

– Fugle som sanglærken, viben og kirkeuglen er faldet drastisk de sidste 40 år, hvor Dansk Ornitologisk Forening har foretaget tællinger.

Kilde: Dansk Naturfredningsforening.

En app skal være med til at redde biodiversiteten 

Simon Leed Krøs er ansat hos Dansk Naturfredningsforening. Her arbejder han med kampagner, der blandt andet skal styrke danskernes kendskab til biodiversitet. Ligesom Rasmus Ejrnæs mener han, at politikerne ikke har gjort nok for at opfylde delmål 1 af Aichi-aftalen. ”Historien om biodiversiteten har ikke bundfældet sig hos danskerne. Hvis vi vil have en folkelig mobilisering, så skal folk forstå, hvad problemet er, og der ligger vi meget lavt”, siger Simon Leed Krøs og henviser til undersøgelsen foretaget af EU.

Mangel på politisk handling har fået Danmarks Naturfredningsforening til at iværksætte en kampagne. Her er Simon Leed Krøs ansvarlig for app’en NaturTjek. Den er et citizen science projekt, hvilket betyder, at befolkningen skal inddrages. Her kan hundeluftere, hesteryttere eller andre, der bruger naturen være med til at registrere udvalgte arter og levesteder. Udover at hjælpe med at indsamle data om biologisk mangfoldighed i Danmark skal app’en være med til at øge danskernes bevidsthed om biodiversiteten. 

”Det er hele tesen i projektet. Altså at involvere så mange som muligt i løbet af de fem år, som projektet løber”, siger Simon Leed Krøs. Han mener, at man ved at lade den almindelige borger hjælpe til med dataindsamlingen kan komme langt i kampen for biodiversitet. ”Hvis man har været ude i skoven med ungerne og brugt app’en, så ser man frem til at se resultaterne af ens egen indsats. Folk vil føle større ejerskab over problemet og derfor kræve mere politisk handling”.

Målet er ikke nået, erkender flere politikere

I EU, hvor biodiversitets-undersøgelsen kommer fra, forstår de danske politikere godt kritikken fra eksperterne. Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet, der sidder som suppleant i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, er enig i, at der ikke er blevet gjort nok for at nå Aichi-aftalens mål.

“Der er slet ikke blevet gjort nok. Vi har en biodiversitetskrise i verden nu, og det er simpelthen, fordi vi ikke har fået gjort nok. Vores miljø lider stærkt under den måde, vi mennesker bruger den på.”

Dog mener hun ikke, at Danmarks dårlige placering i rapporten skyldes, at danskerne ikke går op i biodiversitet. 

“Det er ikke fordi, danskerne ikke ønsker det eller forstår det. Når begrebet biodiversitet ikke er så kendt, så jeg tror jeg, at det er et udtryk for, at vi har brugt andre begreber, såsom grønt miljø og urørt natur.”

Dansk Folkepartis miljøordfører, René Christensen, erkender, at målet ikke bliver nået inden året er omme. “Vi kommer ikke til at nå de mål, altså det gør vi ikke. Sådan er det jo med mål, det er sigtepunkter, som man går efter.”

Men han forklarer omvendt, at det ikke er ensbetydende med, at man ikke arbejder mod at forbedre biodiversiteten.

Pernille Weiss er europaparlamentsmedlem for Det Konservative Folkeparti. Også hun er enig i, at danske politikere har svigtet deres løfte for at nå Aichi-aftalens første delmål. 

“Det er evident, at vi ikke er kommet i mål”, siger hun og henviser til undersøgelsen foretaget af EU.

Pernille Weiss tror, at begrebet biodiversitet ligger for langt fra den almindelige danskers hverdag. “Det bliver hurtigt noget, der er langt væk fra borgerne. Det bliver måske for teknisk”.

Skal man tro Pernille Weiss, er der dog håb for Danmarks fremtidige natur. “Biodiversitet som politisk emne er ved at få en renæssance, synes jeg.”